Skive Atlet Club

Klubbens historie

Hundrede år i ringen

I oktober 1925 blev boksningen streget af Skive Idræts-Klubs program. Tretten dage senere havde byen sin egen bokseklub. Det er begyndelsen på Skive Atlet Club.

Svend Lund Jensen tog initiativet. Æresmedlem, medlem siden 1971 og manden med 71 kampe i klubbens farver — han skrev historien ned og lagde den frem til hundredårsdagen i 2025. Siden er den vokset med klubbens eget jubilæumshæfte fra 1975, bogen fra 60-års jubilæet i 1985, fjorten fotografier i Skive Byarkiv og lejekontrakten fra 2007.

Hvert afsnit siger, hvor det kommer fra — mærket står under overskriften. Kilder, tabeller og det, vi stadig mangler, ligger for sig.

Boksningen, der ikke kunne opføre sig ordentligt

1918–1925Svend Lund Jensen

Historien begynder syv år før klubben. I 1918 tog Skive Idræts-Klub — i dag SIK — boksning på programmet, og der blev trænet i salen på Nordbane Hotel. Året efter flyttede træningen til SIK's eget hus, Det Røde Klubhus.

I 1925 blev boksningen igen streget af programmet — på grund af boksernes opførsel i byens restaurationsliv. Femten medlemmer stillede forslag om at genoptage den. Forslaget blev stemt ned på generalforsamlingen den 14. oktober 1925.

Tretten dage senere, den 27. oktober 1925, stiftede de deres egen klub. Bogtrykker Michael Møller fortalte, at den skulle tilbyde boksning, brydning og atletik — deraf navnet Atlet Club. Restauratør H. Sørensen blev første formand, og der blev trænet ved Skivehus Skole. I skolens hestestald.

Dem, der skrev sig på — og de 167 kroner

Jubilæumshæftet har hele mødet. Bogtrykker Michael Møller redegjorde for forarbejdet og sagde, at klubbens hovedopgave skulle være boksning, brydning og atletik. Så blev den første bestyrelse valgt:

Formand restauratør H. Sørensen fra Håndværkerforeningen og kasserer gas- og vandmester Holger Lassen. Menige medlemmer: kontorist Robert Hansen, pølsemester Nauheimer, lærer Wiinberg, mekaniker Chr. Christensen og manufakturkommis W. Woidemann. Til bokseudvalget valgtes Woidemann, Chr. Christensen og sadelmager Ejner Christensen.

43 medlemmer skrev sig på den aften. Klubdragten skulle være hvide benklæder og sort trico, Michael Møller fik til opgave at tegne klubmærket, og på et efterfølgende bestyrelsesmøde vedtog man at købe rekvisitter for 167 kroner.

Modstanden mod boksningen var der stadig. Klubben fik ikke lov at bruge byens gymnastiksale og blev henvist til den gamle hestestald ved Skivehus Skole. Der var ikke vand. Men der stod en grubekedel, og om vinteren fyldte de den med sne — »og på den måde fik man vand at vaske sig i efter træningen«.

Det hjalp ikke på økonomien. Det første stævne blev holdt allerede i februar, med både eftermiddags- og aftenafdeling. »Flot skulle det være, men det kunne blot ikke løbe rundt økonomisk« — og klubben kom hurtigt i svære vanskeligheder. Til gengæld gik det stærkt i ringen: få måneder efter stiftelsen hentede Skive-bokserne fem jyske begyndermesterskaber.

Jubilæumshæftet 1975, side 9

Propagandastævnet i teatersalen, 16. februar 1919

SIK gjorde alvor af planen i 1919. Klubben lejede salen på Nordbanehotellet til træning og hentede en københavnsk træner — den kendte bokser Martin Olsen.

Den 16. februar 1919 holdt SIK et propagandastævne i teatersalen. Klubbens egne boksere var Chr. Lundberg, Tage Jespersen, Th. Riisgård, Alfred Woidemann, Schmidt og Carlo Bang. Fra København kom Martin Olsen, Godtfred Johansen og Mogens Blom. »Det fortælles, at stævnet bød på vældig pæn boksning.«

Publikumsinteressen var stor, »og det gav boksesporten i Skive rigtig vind i sejlene«. Men den holdt ikke. Klubbens boksere kom gentagne gange op at slås på byens restaurationer, og hæftet forklarer hvorfor: »Dengang eksisterede endnu racehadet mellem flipsvende og håndværkere. For unge af i dag lyder det helt usandsynligt, at sportskammerater, enten de havde kravetøj eller kedeldragt på, ikke kunne gå i spænd sammen, men sådan forholdt det sig.« Som regel var det mellem slagteriarbejdere og boksere.

En overgang var det sådan, at var man bokser, blev man samtidig betragtet som voldsmand.

Tilstandene blev så grelle, at SIK sløjfede boksningen af sit program.

Jubilæumshæftet 1975, side 7

Et fotografi fra 1919

Skive Byarkiv har et billede med titlen »Skive Bokseklub i 1919«. Det er seks år før Skive Atlet Club blev stiftet, og midt i de år, hvor boksningen hørte under SIK.

Registreringen siger ikke, hvad det viser, og det er ikke klubbens at gætte på. Men jubilæumshæftet gør billedet langt mindre gådefuldt: 1919 er præcis det år, hvor SIK's bokseafdeling startede, hentede træner fra København og holdt sit propagandastævne i teatersalen. At nogen kaldte den gruppe for en bokseklub, er nærliggende. Sikkert er det ikke — men der findes nu en forklaring, der passer. Arkivet har også et billede af Skive Bokseklub i 1926 og et fra SIK's atletikstævne på stadion i Grønnegade i begyndelsen af tyverne.

Skive Byarkiv, B6161, B6154 og B6023

Fatter Lundberg rejser klubben

1926–1938Svend Lund Jensen

Det første stævne kom i 1926, med både en eftermiddags- og en aftenafdeling. Det gav 30 kroner i overskud — og alligevel kørte klubben ind i store problemer. På generalforsamlingen i november 1926 forlod fem bestyrelsesmedlemmer posterne, og i januar 1927 måtte der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med ét punkt: skal klubben lukke eller bestå?

De første måneder

Træningen begyndte den 6. november 1925, ti dage efter stiftelsen, og i december meldte klubben sig ind i Dansk og Jysk Atletunion. Det første stævne blev holdt den 21. februar 1926.

Brydningen, som navnet lovede, holdt kun få år. Den efterlod en gæld på en brydemadras, og sagen om restbeløbet endte i retten, hvor den blev forligt.

60-års-bogen 1985, side 9, 11 og 12

Den blev vendt af blikkenslager Christian Lundberg — Fatter Lundberg. Han blev valgt til formand, og med ham gik klubben en stor fremtid i møde. Hans tre sønner Carl, Urban og Knud gjorde det fremragende i ringen. Efter flytningen i 1927 til gymnastiksalen på Skivehus Skole kom resultaterne fra starten: Carl Lundberg boksede sig i DM-finalen i fjervægt, hvor han tabte på point til Svend Kaas fra Sparta.

Manden, der ikke var med fra starten

Det er værd at holde fast i, at Fatter Lundberg ikke var med, da Skive Atlet Club blev stiftet. Han havde gjort meget for boksesporten i de år, den hørte under SIK — han boksede selv ved propagandastævnet i 1919 — men han stod uden for den nye forening. Først da det begyndte at knibe, trådte han til.

Ingen har gjort større arbejde for Skive Atlet Club end Chr. Lundberg. Da han først kom med i arbejdet for boksesporten i Skive Atlet Club, gav han sig fuldt ud. Han har indskrevet sit navn i klubbens historie til evig tid.

Hæftet sætter også årstal på den ekstraordinære generalforsamling, hvor han blev valgt: 1927 — det år, hvor klubben var så langt nede, at opløsning var til debat. Carl Lundbergs DM-finale mod Svend Kås faldt året efter, i 1928, og hæftet kalder det »klubbens første store sportslige år«.

Jubilæumshæftet 1975, side 9 og 10

Fatter Lundberg med sine tre sønner Urban, Carl og Knud, alle i hvide atletundertrøjer
Fatter Lundberg og sønnerne Urban, Carl og Knud. Faderen reddede klubben fra at lukke; sønnerne hentede mesterskaberne hjem. Jubilæumshæftet 1975, side 7. Fotograf ukendt

I 1929 skaffede klubben en boksering, der kunne stå på scenen i teatersalen. Samme år meldte den sig midlertidigt ud af bokseunionen — der var kun 5–10 medlemmer, og kontingentet til forbundet var steget til 50 kroner.

Året efter kom de to første mesterskaber. Ved de jyske mesterskaber i 1930 blev Carl Lundberg mester i weltervægt og Carlos Tandrup i fluevægt. Før europamesterskaberne i Budapest var begge til udtagelsesstævne sammen med Arne Sand, men ingen af dem kom med.

I 1932 fik klubben sin første danske mester: Carlos Tandrup i bantamvægt. Fatter Lundberg styrede klubben frem til 1938, og undervejs kom flere jyske mesterskaber — Carlos Tandrup to gange og Urban Lundberg tre.

Da Urban Lundberg slog den olympiske mester

Jubilæumshæftet sætter navn og årstal på de mesterskaber, Svend Lund Jensen kun tæller: Carlos Tandrup blev jysk mester i fluevægt i 1930 og 1931, og Urban Lundberg tog titler i bantamvægt 1933 og i letvægt 1935 og 1937.

Men Urbans største øjeblik kom i en landskamp. Ved Ungarn–Danmark i Ålborg i 1938 besejrede han den olympiske mester Harangy. Han boksede desuden landskamp mod Sverige i 1937 og mod Norge i 1940.

Storebror Carl Lundberg nåede længere end de to jyske titler: han blev sjællandsmester i mellemvægt i 1934, og i 1930 boksede han udtagelseskamp mod Arne Sande om retten til at tage til EM i Budapest. Han tabte knebent på point.

Jubilæumshæftet 1975, side 10

Hjemme som danmarksmester

Der findes et fotografi af det øjeblik. Skive Byarkiv har et billede af Carlos Tandrup, der ankommer til Skive Banegård i 1932, hjemvendt som danmarksmester i bantamvægt. Ifølge 60-års-bogen var omkring 1.000 mennesker mødt op, og han blev båret i guldstol fra banegården.

Året før havde han vist, hvad han kunne. I 1931 tabte han på point til den italienske mester Vito Melis i Idrætshuset og vandt revanchen få dage efter i Odense. Samme år slog han den svenske bantammester Gösta Alm.

På perronen står to mænd og tager imod: Michael Møller og Chr. Lundberg. Bogtrykkeren, der ved stiftelsen syv år tidligere havde sagt, at klubben skulle tilbyde boksning, brydning og atletik — og Fatter Lundberg selv, som havde reddet klubben fra at lukke.

Skive Byarkiv, B6065. Fotograf ukendt; billedet stammer fra litterat Otto L. Sørensen, Frederiksgade 4 i Skive. Modtagelsen og kampene i 1931 fra 60-års-bogen 1985, side 14 og 16

»En boksningens mirakelbrønd«

I januar 1935 vandt Marinus Christensen og Urban Lundberg for klubben, og Aarhus Stiftstidende skrev bagefter, at der måtte være »en boksningens mirakelbrønd i Skive«. Halvtreds år senere blev ordene titlen på klubbens jubilæumsbog.

Inde i klubben var der mindre ro. Protokollerne beskriver Fatter Lundberg som en mand, der bestemte selv, og fra 1931 til 1936 står der ikke ét ord i dem. I 1937 og 1938 forsøgte en del af medlemmerne at vælte ham, bl.a. med en beskyldning om et kommunalt tilskud på 40 kroner. Han gik i september 1938. Den officielle grund var manglende fremmøde. Bag den lå en strid om Urbans diskvalifikation ved de jyske mesterskaber og et skarpt brev fra Lundberg til unionen. Urban flyttede fra byen samme år.

60-års-bogen 1985, side 13 og 15–17

Skiftende formænd og mørklagte vinduer

1938–1952Svend Lund Jensen

Fatter Lundberg trak sig i september 1938. Pølsemager Poul Larsen tog over, men opgav den 12. februar 1939 — han manglede tid til klubben ved siden af sin lærerstilling på pølsemagerskolen. Frugtgrosserer Carl Christensen overtog, og heller ikke han fik lang tid: efter en ekstraordinær generalforsamling den 3. november gik både formand og bestyrelse. Fatter Lundberg tog posten igen.

Gennem krigsårene fortsatte klubben med korte afbrydelser. Gymnastiksalen blev ikke opvarmet og blev samtidig brugt til skolebespisning. Roklubben, Skive IK og Skive AC gik sammen om at købe mørklægning til salen. En kort overgang i 1944 blev træningen flyttet til Vinde Forsamlingshus, og en del af klubbens boksere meldte sig til byens borgerværn.

Typograf Jens Dalum var formand fra 31. oktober 1941 til generalforsamlingen den 20. april 1943, hvor Fatter Lundberg igen tog over — og denne gang blev siddende til 14. maj 1952. Samme år indledte klubben et samarbejde med bokseklubberne i Holstebro, Struer og Nykøbing Mors, og fik sin første jyske juniormester: letvægteren Viktor Jørgensen.

Vagtværn i bankens kælder

Pølsemager Poul Larsen var ikke kun formand en kort tid. Han var også klubbens træner, og det var utilfredshed med ham og bestyrelsen, der førte til den ekstraordinære generalforsamling den 3. november 1939. Samme år døde Carl Christensens bror, Marinus Christensen, ved en bilulykke — en af de to, der i 1935 fik avisen til at tale om en mirakelbrønd. Klubben samlede 119 kroner ind til en mindesten.

I krigens sidste år overtog SAC og Arbejdernes Idrætsforening byens vagtværn, som havde til huse i kælderen under Diskontobanken, indtil byrådet trak sig. I 1945 tog tyskerne klubbens sandsække, boksebold og vægt fra træningslokalet på Nordre Skole. Træningen begyndte igen i september 1945 på Søndre Skole med 32 aktive.

60-års-bogen 1985, side 19 og 20

Henning Jensen — tre danske mesterskaber og 17 landskampe

Klubbens anden danske mester kom i 1948. Henning Jensen vandt i fluevægt, rykkede op i bantamvægt og gentog bedriften i både 1949 og 1950. Han boksede 17 landskampe, var finalist ved de nordiske mesterskaber i 1948 og tabte finalen ved europamesterskaberne i Oslo i 1949 til italieneren Zuddas — sølv i Europa, og det bedste internationale resultat i klubbens historie.

Chicago og Washington, 1950

Henning Jensen blev udtaget til det europæiske hold, der boksede to gange mod landsholdet fra USA. Første kamp faldt i Chicago foran 25.000 tilskuere. En uge senere i Washington foran 10.000.

Han tabte dem begge på point. Viktor Jørgensen var med på turen — han tabte i Chicago, men vandt på point i Washington.

Fra Svend Lund Jensens optegnelser

Krigen om Knud Larsen

I halvtredserne hjemtog fjervægteren Knud Larsen det jyske mesterskab og kom ved samme lejlighed på landsholdet. Så udspillede der sig en krig mellem Sct. Jørgen Holstebro og SAC om ham.

Striden endte hos Den Jyske Union, som måtte mægle mellem de to klubber. SAC vandt — og Holstebro fik en næse.

60-års-bogen sætter årstal på: striden var i 1950, og det var den jyske unions formand, Aksel Eriksen, der mæglede.

Fra Svend Lund Jensens optegnelser. Årstal og mægler fra 60-års-bogen 1985, side 24–25

Juniorerne leverede i de år. I 1951 hentede brødrene Henrik og Søren Ottesen sammen med Børge Pedersen tre jyske juniormesterskaber hjem, og Søren Ottesen blev samme år dansk juniormester. I 1952 blev Erik Villadsen både jysk og dansk juniormester i mellemvægt, i 1956 gjorde Robert Larsen det samme i letmellemvægt, og i 1958 vandt Paul Frederiksen det jyske seniormesterskab i letweltervægt.

Omkring femogtyve boksere opstillet i tre rækker foran en ribbevæg i en gymnastiksal, 1945
»Festligt billede fra en træningsaften i SAC i 1945.« Midt i billedet sidder Fatter Lundberg med briller — året efter krigen, hvor gymnastiksalen hverken var opvarmet eller klubbens egen. Jubilæumshæftet 1975, side 8. Fotograf ukendt

Kaj Ove Barbers blomstrende tid

1952–1970Svend Lund Jensen

Fatter Lundberg trådte ud af bestyrelsen i 1952 efter godt to årtier i spidsen. Kaj Ove Nielsen — Kaj Ove Barber — overtog, og klubben gik en blomstrende tid i møde. Fatter Lundberg døde i foråret 1954.

De tre juniormestre fra 1951 — og drengen, der kom til OL

I 1951 vandt tre af klubbens juniorer hvert sit jyske mesterskab: Søren Ottesen i fluevægt, Henrik Ottesen i bantamvægt og Børge Pedersen i mellemvægt. Søren tog samtidig det danske juniormesterskab og boksede ungdomslandskamp mod Norge samme år.

De to Ottesen'er var brødre, og hæftet er ikke i tvivl om, hvad de betød: »Specielt de to Ottesenbrødre kom til at spille en helt afgørende rolle for klubben, og deres fremragende tekniske boksning blev skoleeksempel for mange over hele landet.«

Henrik Ottesen nåede længst af alle, klubben har haft. Han blev dansk mester i bantamvægt 1953, 54 og 55, nordisk mester i 1955 — og deltog ved De Olympiske Lege i Melbourne i 1956, hvor han i sin åbningskamp mødte tyskeren Wolfgang Behrendt, der endte med at vinde guld.

Én ting skriver hæftet ikke, men den hører med: Henrik Ottesen vandt sine seniortitler for Vejle AK, ikke for Skive. Han var født i Skive den 29. januar 1934, boksede sig til sit jyske juniormesterskab her som 17-årig og skiftede siden klub. 60-års-bogen siger kun, at begge brødre forlod byen, og at Henrik derefter blev dansk mester og olympisk deltager. Han døde i januar 2020. At han rejste, gør ham ikke mindre til en dreng fra hestestalden ved Skivehus Skole, der fem år senere stod i ringen ved et olympisk stævne.

Skive Atlet Clubs jubilæumsskrift 1975, side 10 og 23. OL-deltagelsen, klubben og resultatet står i Danmarks Bokse-Unions egen opgørelse »Dansk boksning og De Olympiske Lege«: »Bantamvægt (54 kg.): Henrik Ottesen, Vejle AK. Tabte første kamp på Ko i 2. omgang til den senere Guldvinder Wolfgang Behrendt, Tyskland.« Fødsels- og dødsår fra de olympiske deltagerlister

Tre unge boksere i klubtrøjer med SAC-mærke, armene om hinandens skuldre
De tre, der hver tog sit jyske juniormesterskab i 1951: Børge Pedersen i midten, Henrik og Søren Ottesen ved hans sider. Fem år senere stod Henrik i ringen ved OL i Melbourne. Jubilæumshæftet 1975, side 23. Fotograf ukendt

Ni kampe i teatersalen

Lørdag den 23. februar 1957 holdt klubben boksestævne i teatersalen. Ni kampe stod der på programmet, og aftenens historie var en debutant:

Den kun 16-årige Ove Davidsen (SAC) fik sit gennembrud i fjervægt, mod den jævnaldrende Hans Mortensen, kaldet »Jyden«.

Med på plakaten var også Georgius Feber, Knud Christensen, Robert Larsen, Knud Larsen og Henning Jensen — fire af dem står i klubbens mestertabel længere nede på siden. Ove Davidsen gør ikke. Hvem han var, og hvor langt han nåede, ved klubben ikke i dag.

Skive Byarkiv, N57. Foto: Skive Folkeblad

Ringen kommer ned fra scenen

Ringen fra 1929 var bygget til at stå på scenen i teatersalen. I 1957 satte frivillige den i stand, og fra da af stod den midt på gulvet.

I 1962 holdt klubben ni stævner, og formanden kaldte SAC den mest virksomme klub i unionen. Samme år holdt klubben op med at holde baller. Stævnerne gav underskud og ballerne overskud, men de unge kom ikke længere.

60-års-bogen 1985, side 24, 34 og 37

Ved 35-års jubilæet i 1960 blev de jyske mesterskaber afholdt i Skive, og to af klubbens boksere vandt på hjemmebane: Elmer Sand i letmellemvægt og Niels Nielsen i letsværvægt. Samme år kom det første stævne med udenlandske boksere, da et hold fra Hamborg var modstander i teatersalen.

Klubben satte også præg på boksningen uden for ringen. I 1964 var Kaj Ove Nielsen kampleder ved en landskamp mod Finland, og Børge Pedersen dømte de danske mesterskaber. Samme år blev Niels Nielsen jysk mester i letsværvægt. I 1965 modtog klubben sin klubfane fra Danmarks-Samfundet, og i 1966 vandt Poul Kristiansen — Poul Træben — det jyske mesterskab i fjervægt og boksede to landskampe mod Finland og Sverige.

»Årtiets største sensation«

Jubilæumshæftet giver Poul Kristiansens mesterskab et helt kapitel, og det er værd at vide hvorfor.

Fjervægtsfinalen ved de jyske seniormesterskaber i 1966 var »en af de finaler, der var mindst interesse om«. Flere af tilskuerne i den tætpakkede stadionhal i Århus brugte lejligheden til et toiletbesøg eller til at få slukket tørsten, inden de spændende kampe kom. Favoritten var landsholdsbokseren John Larsen fra Ålborg.

Den dengang 20-årige Poul Kristiansen lagde ham på kanvassen med et lynende venstre hook. Larsen kom op, men gik ned igen sekunder senere og »væltede endnu et par gange rundt på kanvassen«.

En 20-årig bokser fra Skive skabte de jyske seniormesterskabers største overraskelse.

Sådan lød overskriften i Jyllands-Posten, sat over hele sportssiden. Poul var hovedomtalen i samtlige aviser efter det JM, kom senere et par gange på landsholdet, og de gange han leverede sine knald-kampe i teatersalen i Skive, »er svære at tælle«.

Jubilæumshæftet 1975, side 16 og 17

To boksere i ringen; den ene presser den anden ned mod tovene
Poul Kristiansen i en typisk situation. Ved JM i 1966 lagde han landsholdsbokseren John Larsen på kanvassen med et venstre hook — Jyllands-Posten kaldte det mesterskabernes største overraskelse. Jubilæumshæftet 1975, side 17. Fotograf ukendt

»Der går lang tid, inden han vågner igen«

I januar 1968 debuterede Jacob Sand på landsholdet mod Skotland i KB-Hallen og fik BT's Gyldne Handsker for en knockoutsejr i første omgang over Barbour. Han boksede også landskampe mod Sverige og Finland i 1971 og mod England i 1972.

Men den kamp, folk husker, var i Skive Hallen mod en schweizer. Jacob slog ham ud, stævnelægen Sigurd Hauschildt lyste ham i øjnene og konstaterede tørt:

Der går lang tid, inden han vågner igen.

Der gik tyve minutter, før schweizeren kunne komme op.

Fortalt af Svend Lund Jensen, som tilføjer, at brødrene Elmer og Jacob Sand stadig i 2025 bliver nævnt og spurgt til, når han kommer rundt til stævner i hele Danmark.

Også i 1968 vandt Knud Erik Andersen både det jyske og det danske mesterskab i fjervægt.

Gruppebillede af bokseklubbens medlemmer foran en murstensvæg, voksne stående og drenge siddende med boksehandsker, 1955
En træningstime i 1955. Yderst til venstre står den daværende formand Kaj Ove Nielsen, og yderst til højre den mangeårige træner Jens Dalum. Den lille fyr foran i midten er Andy Dalum, der femten år senere blev formand. Jubilæumshæftet 1975, side 13. Fotograf ukendt

Eget hus og en drengeafdeling

1970–1987Svend Lund Jensen

Den 13. oktober 1969 kom bruddet

Bag det rolige skifte i 1970 ligger en strid, som jubilæumshæftet fortæller åbent om, kun seks år efter at den fandt sted.

Formanden Kaj Ove Nielsen og kassereren Jens Dalum havde tjent klubben i næsten tyve år — og gjort det i et godt samarbejde. Men de kunne til sidst ikke enes. »Deres samarbejdsvanskeligheder blev værre, og en dag måtte det komme.«

Kun en måned efter den ordinære generalforsamling i 1969 måtte der indkaldes til ekstraordinær, fordi både Jens Dalum og bestyrelsesmedlemmet Børge Pedersen havde meddelt, at de trak sig. Det, der fik bægeret til at flyde over, var avisskriverier om de interne vanskeligheder i bestyrelsen.

Lad unge kræfter komme til — til fordel for klubben. Det er ikke med glæde, vi forlader klubben. Men det er nødvendigt.

Hans Hansen og Poul Primholdt blev valgt i stedet; Poul Søe var kommet ind måneden forinden. Året efter gjorde Kaj Ove Nielsen generationsskiftet komplet ved også at trække sig, og valget faldt på Andy Dalum.

»Det var en stor opgave, der dengang med så kort varsel blev lagt over på helt andre og yngre hænder,« skriver hæftet — og tilføjer fem år senere: »Et faktum er det imidlertid, at den unge bestyrelse hidtil har formået at leve op til opgaven.«

Jubilæumshæftet 1975, side 12 og 13

Kaj Ove Nielsen forlod formandsposten i 1970, og Andy Dalum blev valgt. Årene derefter var gode. Jens Meldgaard blev jysk seniormester i 1971, boksede landskamp mod Sverige og forsvarede mesterskabet i 1972, og Kresten Høj vandt det jyske juniormesterskab i letmellemvægt.

Et badehus på Resen Strand

Klubbens første eget hus var ikke en træningssal. Det var et badehus på Resen Strand, indviet sankthansaften 1970. Samme år havde bestyrelsen undersøgt, om klubben kunne overtage SIK's gamle klubhus ved stadion, men opgav det, fordi det ville blive for dyrt.

Der var også en ny nabo. Sidst i tresserne blev Nordsalling Bokseklub stiftet i Durup, og forholdet var dårligt fra starten. I 1971 skiftede klubbens træner, Jens Åge Nielsen, til Nordsalling som betalt træner. Han kom tilbage i 1976.

I 1972 var SAC med til at genoprette Skive Idræts Forbund, og klubben holdt de første stævner i den nye Skive-Hallen.

60-års-bogen 1985, side 38–47 og 63

Seks ved mesterskaberne og to på landsholdet

1971 er den stærkeste sæson, jubilæumshæftet kender. Ikke færre end seks af klubbens boksere var med ved de jyske mesterskaber: Verner Møllenberg, Benny Jensen, Hans Hansen, Jens Meldgård, Jakob Sand og Elmer Sand.

Jens Meldgård vandt fluevægten. Vejen dertil gik gennem en besynderlig semifinale mod Kaj Sørensen, »Nordsalling«, der året forinden havde slået Jens ud i en finale. Denne gang stod Sørensen med ryggen mod tovene og sænkede pludselig handskerne — han så spørgende på kamplederen, som om der var kommet en kommando. »Jens udnyttede det lynhurtigt. Et perfekt højre kryds landede på Kaj Sørensens kæbe, og kampen var forbi.«

Jakob Sand tabte til gengæld letsværvægtsfinalen 3–2 til Cleve Sørensen, Jyden — en afgørelse, hæftet kalder »rivende galt«. Få uger senere fik han revanche ved et stævne i Ålborg, hvor han stoppede Cleve efter få minutters boksning. »Uheldet har altid fulgt Jakob ved mesterskaberne.«

Søndag den 21. november 1971 stillede Danmark op mod Sverige i Århus med to SAC-boksere på holdet — Jens Meldgård i fluevægt og Jakob Sand i letsværvægt. Danmark vandt 8–2. For Jens var det landsholdsdebut, og nerverne tog ham. Jakob vandt: svenskeren Jan Olov Øster måtte tage tælling i første omgang, rejste sig og ramte Jakob hårdt flere gange — men i pausen fandt lægen en så alvorlig øjenskade, at kampen blev stoppet til Jakobs fordel.

Jubilæumshæftet 1975, side 11, 20 og 21

Seks boksere i træningsdragter tæt sammen, fotograferet nedefra
De seks, klubben stillede med ved de jyske mesterskaber i 1971: Verner Møllenberg, Benny Jensen, Hans Hansen, Jens Meldgård, Jakob Sand og Elmer Sand. Jubilæumshæftet 1975, side 11. Fotograf ukendt

Samme år oprettede klubben en drengeboksningsafdeling. 10–15 drenge blev trænet af Elmer Sand to gange om ugen. I 1972 vandt Helge Nørgaard det jyske juniormesterskab i letweltervægt.

Den fjerne drøm, der blev til virkelighed

Lørdag den 20. april 1974 er en dag, som vil blive husket for altid i SAC.

Sådan åbner jubilæumshæftets kapitel om huset. På den ordinære generalforsamling den 20. april 1974 foreslog bestyrelsen at købe den tidligere Jehovas Vidners rigssal på Nordbanevej og indrette klublokaler og træningssal i den. Købet blev muligt, fordi bogtrykker Poul Erik Christensen flyttede sit trykkeri til Oddense.

Forud var gået »en del skriverier i de lokale aviser« om, hvorvidt der var tale om realiteter eller blot en uopnåelig drøm. På generalforsamlingen fastslog formanden Andy Dalum:

Vi har undersøgt sagen, og det viser sig, at den fjerne drøm slet ikke er så fjern endda. Det er vor overbevisning, at et klublokale i forbindelse med træningslokale vil være det helt ideelle for klubben. Der vil kunne opstå et klubbånd og et sammenhold, som vi ikke tidligere har oplevet i vor klub.

Forslaget blev vedtaget med alle stemmer mod nul. »Debat blev der ikke om emnet på generalforsamlingen. Dertil var enigheden for stor.« Medlemsnedgang var på det tidspunkt en kendsgerning, og alle kunne se, hvad egne lokaler ville åbne.

Og så gjorde klubben noget, der er værd at lægge mærke til. »Boksecentret« Skive blev stiftet som en selvejende institution, og statutterne blev udformet sådan, at ingen medlemmer kunne komme i personlig gæld, hvis centret skulle gå ned. Andy Dalum blev formand for institutionen, Poul Sindberg kasserer og Jeppe Jepsen sekretær.

Huset var på 150 kvadratmeter og kostede 160.000 kroner. Træningssal, omklædning og bad lå i stueetagen, klublokalet i kælderen.

Det er den samme konstruktion, klubben lever under i dag: en selvstændig enhed, der står for huset, så klubben kan bruge det uden at hæfte personligt. Skive KampsportCenter i 2007 var ikke en ny idé — det var en gentagelse.

Jubilæumshæftet 1975, side 14. Størrelse og pris fra 60-års-bogen 1985, side 65

Hvidkalket bygning med skorsten, trappe og gelænder ved indgangen
»Boksecentret på Nordbanevej« — den tidligere rigssal, klubben købte enstemmigt den 20. april 1974 og drev som selvejende institution, så ingen medlemmer kunne komme i personlig gæld. Jubilæumshæftet 1975, side 14. Fotograf ukendt

Henning Jensen kommer hjem — og må bevise sig forfra

På den samme generalforsamling den 20. april 1974 offentliggjorde bestyrelsen, at klubben fra næste sæson havde ansat Henning Jensen som træner. Det var klubbens egen danske mester fra 1948, 49 og 50 og EM-finalisten fra Oslo, der kom tilbage femogtyve år efter sine egne mesterskaber.

Trænerproblemet havde været stort. Efter at Jens Åge Nielsen forlod klubben, havde formanden Andy Dalum selv forsøgt sig, Hans Hansen havde ledet træningen, og i sæsonen 1973/74 var Elmer Sand »chefen i træningslokalet«.

Modtagelsen var kølig. Medlemmerne var utilfredse med, at interne meddelelser skulle læses i pressen, før de fik dem af bestyrelsen, og »der blev stillet tvivlende spørgsmål om Henning Jensens evner«. Et år senere, i jubilæumssæsonen, lød hæftets dom:

Henning har en enestående boksekunnen, han kan øse ud af, og med sit stille og rolige sind har han vendt modstanden i starten til et venskab med medlemmerne, vi ikke havde turdet håbe på.

Jubilæumshæftet 1975, side 15

Portræt af en mand i hvid T-shirt, der kigger mod kameraet i et træningslokale
Træneren Henning Jensen i jubilæumssæsonen. Femogtyve år tidligere havde han selv bokset EM-finale for klubben. Jubilæumshæftet 1975, side 15. Fotograf ukendt

Den ene i det blå hjørne

Den 13. februar 1972 holdt klubben drengestævne i Skive Hallen. Ti SAC-boksere stod i det røde ringhjørne — Ivan Nielsen, Lars Halborg, Kim Poulsen og Per Nørgaard blandt dem.

I det blå hjørne stod én. Det var Svend Lund Jensen, der boksede mod sin egen klubkammerat Lars Halborg.

Fra Svend Lund Jensens optegnelser

Ved 50-års jubilæet i 1975 blev Jens Dalum og Kaj Ove Nielsen udnævnt til æresmedlemmer og fejret sammen med klubben. Andy Dalum trak sig i 1976, da han var flyttet fra byen, og Paul Frederiksen overtog.

1977 var året, hvor klubben havde tre boksere på tre forskellige landshold: Benny Jensen mod Skotland, Keld Frederiksen to junior­landskampe mod Norge og Skotland, og Svend Lund Jensen på drengelandsholdet mod Norge. Svend tog samme år sølv ved U17-DM.

I 1978 indledte klubben et samarbejde med Kasernen. Torsdagstræningen blev flyttet derud, og der blev holdt stævner på stedet. Peter Løndal vandt det jyske juniormesterskab i fjervægt samme år, og i 1980 tog Heine Mortensen guld i letmellemvægt.

Den generalforsamling, ingen kom til

Årene efter jubilæet var tynde. Da Andy Dalum flyttede til Selde i 1976, havde kun otte seniorer og juniorer og syv drenge trænet i sæsonen.

Huset gav bekymringer. I 1977 og 1978 lå klubben i strid med kommunen om tilskuddet til Boksecentret, og bokserne klagede helt til indenrigsministeren. Med Skive-ordningen i foråret 1978 kom centret i praksis til at køre som et kommunalt hus.

Generalforsamlingen i april 1978 blev aflyst, fordi ingen aktive mødte op. Fra 1979 blev formanden valgt af bestyrelsen og ikke af generalforsamlingen. I 1980 kom Gunnar Jørgensen i bestyrelsen, og året efter blev han formand.

60-års-bogen 1985, side 47, 49, 65 og 67

Gunnar Jørgensen overtog formandsposten i 1981, og hans tid kastede mange nye boksere i ringen. Særligt én gjorde det godt: Peter Rene Jørgensen blev jysk ungdomsmester i letvægt i 1983 og tabte senere DM-finalen 3-2 på dommerstemmer.

Landskampe i Skive

Gunnar Jørgensens bestyrelse tænkte stort. I 1981 holdt klubben sit første stævne i teatersalen i ti år, og 300 kom.

Den 14. februar 1982 skulle Skive have haft den første landskamp, en dansk klub nogensinde havde fået lov at arrangere. Skotland meldte afbud i sidste øjeblik. Et vesttysk regionshold kom i stedet, og kampen blev holdt for 500 tilskuere og tv. Samme år steg medlemstallet med 40 procent, og en støtteforening blev stiftet.

Den 20. marts 1983 fulgte et internationalt stævne i Skive-Hallen med Eyup Can. 1.000 tilskuere og 20.000 kroner i overskud. Og den 6. januar 1984 kom den første seniorlandskamp til byen: Danmark–Egypten for 1.800 tilskuere, med Sportslørdag på tv og kulturminister Mimi Stilling Jacobsen ved ringside.

Ikke alt gik. Den 18. september 1984 arrangerede klubben koncert med Herreys i Skive-Hallerne. Der kom 1.000 unge, og den gav 23.000 kroner i underskud. Banko hver fjortende dag, en idrætsfond med et mål på 100.000 kroner og en sponsoraftale med restaurant Eldorado skulle holde økonomien oppe.

60-års-bogen 1985, side 49–57 og 66

Fire klubber under ét tag — i 1983

Klubben ledte efter mere plads end Nordbanevej. I oktober 1982 besøgte borgmester Knud Olsen huset, og Gyro på Østerbro var på tale som nyt center.

I februar 1983 gik boksning, judo, jiu-jitsu og taekwondo sammen om en plan: de ville overtage Skive Markfrøkontors bygninger på Marius Jensens Vej, 650 kvadratmeter, og dele dem. Det blev ikke til noget.

Det er tanken bag Skive KampsportCenter, fireogtyve år før 2007. To af de klubber, der dengang ville dele et hus med bokserne, er dem, SAC deler hus med i dag.

60-års-bogen 1985, side 51, 67 og 69

Den første motionsafdeling

I oktober 1983 startede Kurt Hansen og Poul Erik Aagaard en motionsafdeling for gamle boksere og andre, der havde lyst. Det er den første motionsboksning, vi kender i klubben. I dag er det dér, hovedvægten ligger.

60-års-bogen 1985, side 53

Status ved 60 år

Ved 60-års jubilæet i oktober 1985 gjorde klubben op: 8 danske mesterskaber, 28 jyske og 34 landskampe — og kun ni formænd. 18–20 boksere trænede under cheftrænerne Hans Hansen og Jacob Sand, og en landskamp mod Ungarn var planlagt til den 12. januar 1986. uafklaret Om den blev til noget, ved vi ikke.

Bestyrelsen var formand Gunnar Jørgensen, næstformand Ib Lauge Nielsen, sekretær Poul Sindberg, kasserer Kim Foldbjerg og Svend Lund Jensen.

Boksecentret var ikke solgt. Generalforsamlingen havde i foråret givet bestyrelsen lov til at sælge, men i sommeren 1985 besluttede man i stedet at prøve en udbygning igen, og Skive Friskole lejede sig ind. årstal mangler Hvornår huset blev solgt, og hvor klubben trænede frem til 2007, ved vi ikke endnu.

60-års-bogen 1985, side 57 og 69–73

Favør Boks Cup og et stortalent

1987–2017Svend Lund Jensen

I 1987 kom klubben med en nyhed i dansk boksning: en klubturnering.

Favør Boks Cup løb af stablen den anden weekend i november med klubber fra Sverige, Norge, Tyskland og Danmark. Den blev en stor succes, skiftede undervejs navn til Hancock Box-Cup og blev drevet af klubben helt frem til 2017 — tredive år.

Samme år, 1987, afholdt SAC de danske seniormesterskaber i Skive Hallerne. Klubben havde én bokser med, og det blev ikke en succes: Svend Lund Jensen tabte til Søren Søndergaard fra Sparta Aalborg. Gunnar Jørgensen trådte tilbage som formand og blev afløst af Ib Lauge Nielsen.

Lasse Johansen

I 1994 mødte et stortalent op til træning. Lasse Johansen gav klubbens trænere nogle travle år: Allan Birch og Svend Lund stod for starten, gav stafetten videre til Hans Hansen, som efter nogle år gav den videre til Claus B. Nielsen og Klavs Madsen. Svend koncentrerede sig derefter om at matche kampe til ham.

Regnskabet blev 116 kampe og 98 sejre: fire jyske mesterskaber, fire danske, tyve landskampe, Copenhagen Box-Cup og europamesterskaberne i Finland. Ved OL-kvalifikationen på La Santa i Spanien i 1998 tabte han til en ung Dave Haye. I år 2000 vandt han DM på hjemmebane, da klubben igen afholdt seniormesterskaberne i Skive.

»I needed that«

Efter sin sidste kamp for SAC gik Lasse Johansen professionel. Karrieren sluttede med en EM-kamp mod Dave Haye i London.

Efter otte omgange sagde Lasse stop. Han havde sprængt begge trommehinder og havde en alvorlig øjenskade. Haye var lige så medtaget, og hans ord efter kampen blev:

I needed that.

Fra Svend Lund Jensens optegnelser

I 2015 blev Klavs Madsen formand for DaBU's dommer- og kampsledelsesudvalg — en post han havde i tre år.

Tre klubber under ét tag

2007–2008klubbens lejekontrakt

Skive KampsportCenter er ikke et hus, klubben flyttede ind i. Det er et hus, tre klubber indrettede sammen og bandt sig til hinanden om.

I efteråret 2007 stod nyindrettede lokaler klar på Frisenborgvej, og Skive Atlet Club, Skive Taekwondo Klub og Skive Judo Klub gik sammen om dem. Den 22. december 2007 skrev klubbens daværende formand Tonny Lauge under på erhvervslejekontrakten med ejendomsselskabet Jensen & Jensen Invest ApS. Lejemålet begyndte formelt den 1. januar 2008 — men klubben havde trænet i lokalerne siden den 1. november.

Skive Atlet Club fik 450 kvadratmeter til sig selv og en andel i 379 kvadratmeter fællesarealer, som de tre klubber bruger i samråd. Huslejen var 10.250 kroner om måneden.

Indretningen kostede en million kroner, og pengene kom ikke ét sted fra. Klubberne lagde selv 125.000 kroner i eget arbejde — medlemmer, der byggede lokalerne om med deres egne hænder. Lokale- og Anlægsfonden lagde 125.000 kroner oven i for hver af de tre klubber, i alt 375.000, og Skive Kommune gav 500.000.

Bundet sammen med vilje

Kontrakten rummer en sætning, der siger mere om centret end nogen hensigtserklæring: Skive Atlet Club kan ikke opsige lejemålet alene. Det kan kun ske samtidig med, at Skive Taekwondo Klub og Skive Judo Klub siger op.

Udlejeren bandt sig i femten år, klubberne i ti. De tre foreninger blev altså ikke bare naboer i den samme bygning. De blev afhængige af hinanden, og sådan var det tænkt.

Fra klubbens erhvervslejekontrakt af 22. december 2007

Lokalerne må efter kontrakten kun bruges til træning og klubaktiviteter — og til offentlige stævner, hvis klubben kan skaffe tilladelserne. Centret er siden blevet en forening for sig, der står for lokalelejen og de kommunale refusioner på de tre klubbers vegne. Der træner klubben den dag i dag.

Huset havde et liv før boksningen

Bygningen på Frisenborgvej var ikke bygget til kampsport. Den blev brugt af Skive Tekniske Skole, og de lokaler, klubberne træner i i dag, var undervisningslokaler til HTX.

Der, hvor der nu er omklædningsrum, lå skolens fysik- og kemilaboratorium.

Klubbens nuværende formand, Jacob Rytter, gik selv på HTX i de lokaler, han i dag er formand for.

Fortalt af Jacob Rytter, september 2026

Klubbens eget stævne

2013–2015klubbens webarkiv

I tre år i træk lagde Skive Atlet Club hus til sit eget internationale stævne, Hancock Box Cup. Det havde sit eget navn, sin egen hjemmeside og sin egen bestyrelse.

Udgaven i 2015 blev holdt 6.–8. november i nye faciliteter på Læreruddannelsen i Skive, og klubbens egen opsummering bagefter lyder på 241 boksere og trænere fra Danmark, Norge og Belgien — foruden hjælpere, kampledere, stævnelæger og publikum. Danmarks Bokse-Union havde samme år udpeget stævnet til at lægge ring til kvalifikationskampene til DM, som blev afviklet lørdag aften efter de ordinære kampe.

Klubben stillede selv med Mathias Gravgaard Nielsen, der boksede sin tredje kamp, og Adam Khamzaev, der debuterede.

Op til og gennem corona

2015–2022klubbens webarkiv

Fra marts 2015 til august 2022 førte klubben en blog på sin daværende hjemmeside. Otteogtredive indlæg, skrevet af Allan Gjennerskov Gade, Martin Falkenberg og Ole Keiser Christensen, følger stævnerne og bokserne, mens det sker — Randers, Fleggaard Box Camp, King of the Ring i Sverige, jyske begyndermesterskaber.

I juli 2016 modtog klubben 6.000 kroner fra Nordea Fonden, øremærket det nyopstartede børnebokshold. I vinterferien 2017 holdt klubben actionskole for 3., 4. og 5. klasse sammen med Kulturcenter Limfjord.

Den 11. marts 2020 indstillede bestyrelsen træningen med øjeblikkelig virkning. Begrundelsen i opslaget var, at boksning er en nærkontaktsport, og at foreningen har mange børn og unge. Bloggen stopper i august 2022, hvor klubben gik over til Facebook.

Klubben i dag

2024–klubbens referater

Ved årsskiftet 2024/25 blev bestyrelsen udskiftet, og klubben er siden under stabilisering og opbygning.

Tyngdepunktet er flyttet. Hovedvægten ligger på motionsboksning, med juniorboksning som supplement.

Klubben og boksesporten har altid gjort meget ud af det sociale, og det er der stadig plads til. Solsikkeboksning er hold for børn med skjulte handicaps som ADHD og autisme — faste rammer, små hold og tid til den enkelte.

Den 27. oktober 2025 fyldte klubben 100 år. Og den 21. april 2026 udnævnte generalforsamlingen enstemmigt Svend Lund Jensen til æresmedlem — halvtreds år efter at han meldte sig ind, og for en indsats som bokser, dommer, kampleder, match maker og formand.

2026 blev også året, hvor klubbens trænerarbejde blev hædret uden for klubben. Skive Idrætssamvirke tildelte Sara Sabina Strøbeck Lederprisen og Sine Præst Initiativprisen. Og den 29. oktober 2026 modtog Sine Præst Handicapprisen 2026 i Kulturcenter Skive, overrakt af formanden for Skive Kommunes handicapråd. Hun var indstillet af en forælder til et af børnene på solsikkeholdet — anerkendelsen kom altså fra en af de familier, holdet er til for.

Kilder og baggrund → Hvem der har fortalt hvad, alle mestre og formænd år for år, landsholdet, æresmedlemmerne — og listen over det, vi stadig mangler at få opklaret.